Hos mig mødes det healende og det skabende.

Her er der plads til at mærke efter, være nysgerrig og lade livet folde sig ud i sit eget tempo. Til det, vi ikke altid kan forklare, til de små ting, der gør en forskel, og til det, der vokser frem, når vi giver det plads.


Livet tager sjældent den lige vej

Mit liv har taget flere drejninger, end jeg engang havde forestillet mig. Fra en akademisk karriere til et liv med mere tid hjemme med mine børn. Fra livet i byen til landet. Fra hverdagen herhjemme til et år i udlandet, hvor vi fulgte nysgerrigheden og lysten til eventyr.

Undervejs har jeg været optaget af mennesker, relationer og af, hvordan vi skaber gode betingelser for at leve og vokse — ikke mindst for vores børn. Jeg har lært meget gennem dem, jeg holder af, gennem de valg, jeg har truffet, og gennem alt det, livet ikke altid lader os planlægge.

Jeg tror ikke, at vi behøver at have det hele regnet ud. Vi forandrer os, bliver klogere, skifter retning og opdager nye sider af os selv. Det ene kapitel behøver ikke at være forkert, fordi det næste ser anderledes ud.

Mød Rosamiia

Det, der ligger under overfladen

Jeg er nysgerrig på det, vi mærker, men ikke altid kan sætte ord på. På forbindelsen mellem krop, følelser og intuition. På det, der kan åbne sig, når vi sænker tempoet og giver os selv lidt mere plads.

I healing finder jeg et rum for nærvær, udvikling og muligheden for at træde et skridt nærmere os selv. I det kreative finder jeg glæden ved at skabe noget med hænderne og sende et kærligt energikram ud i verden i fysisk form.

Jeg holder af det enkle, det sanselige og det, der ikke behøver at gøre så meget væsen af sig for at have betydning og skabe dybe forandringer.

Blidt. Dybt. Uhøjtideligt.

Her er der plads til at være menneske, til at være undersøgende og til at tage tingene, som de kommer — uden at alting behøver at være højtideligt eller perfekt.

Du er velkommen til at gå på opdagelse i healinguniverset, kigge nærmere på de ting, jeg skaber og samler her i shoppen eller besøge vores kreative værkstedsbutik i Strib ved Middelfart.

Rosamiia

Uddannelse: Cand.scient.pol fra KU, 2009

Spirituelle uddannelser:

Lydhealing v/Githa Ben-David, 2023

Clairvoyance v/Dortea Uggerhøj, 2023

NADA v/NADA Danmark, 2022

Reikimaster v/Fleur Coco, 2022

Reiki 2 v/Myanne Luxn, 2020

Reiki 1 v/Myanne Luxn, 2019